Ved at fortsætte acceptere du at vi anvender cookies for at optimere site.

Sådan virker flexleasing

Flexleasing giver dig nye muligheder for at få en lidt bedre bil til fornuftig pris. Vi har samlet de typiske spørgsmål omkring flexleasing , så det gør det lidt lettere at forstå konceptet.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 71 99 14 14 eller via salg@nexusleasing.dk, hvis du har yderligere spørgsmål - så hjælper vi dig godt på vej.

image

Leasingkontrakten?

Det er yderst vigtig at læse sin leasingkontrakt godt igennem før underskrift , husk og se på totalomkostningerne , det kan blive rigtig dyrt i sidste ende selvom den månedlige ydelse er lav.

Hvornår er flexleasing økonomisk fordelagtigt?

Som tommelfingerregel siger man, at flexleasing er økonomisk fordelagtigt, når bilen har en købspris på mere end DKK 300.000 med fuld afgift. Dermed ikke sagt, at der ikke kan opstå tilfælde, hvor det godt kan svare sig – eksempelvis ved sæsonleasing. Det kan også være, at fordelene ved flexleasing matcher dine behov og ønsker bedre end et traditionelt køb, så tag fat i os og få individuel rådgivning, inden du kaster dig ud i dit nye bileventyr.

Flexleasing betyder mindre kapitalbinding i bilen samt lavere afskrivning end hvis den havde været på fuld afgift.

Hvordan beregnes afgiften?

Beregning af afgift sker via et regelsæt som SKAT har udarbejdet. Det tager udgangspunkt i handelsværdien på en tilsvarende bil i Danmark med fuld afgift betalt. Registreringafgiften udgør ca. 60% af bilens handelspris på danske plader. Dette afgiftsbeløb benyttes til at udregne den månedlige afgift, der skal afregnes til SKAT ved når kontrakten er i drift.

Afskrivning på bilen hvordan virker det?

Vi og de fleste andre seriøse leasingselskaber fastsætter afskrivningen på bilen rimeligt konservativt – vi gør dette for at sikre dig at du ikke får en økonomisk overraskelse når din leasingperiode udløber. Typisk foreslår vi en afskrivning i en 12 måneders leasingperiode mellem 18% og 25% afhængig af type af bil, hvor meget du kører og hvordan markedet er netop for din bil. Afskrivningen er meget vigtig da bilens restværdi skal afspejle den markedspris prisen kan sælges for når leasingkontrakten udløber – så du kan træde ud af kontrakten uden, at få en ekstraregning.

Vedligehold af bilen?

Ved flexleasing er det dig som leasingtager, der har ansvaret for bilen og bilens vedligehold. Du skal selv sørge for service, reparationer m.m. Det er i din interesse, at bilen bliver passet, som var det din egen. Generelt kan det siges, jo bedre du passer på bilen, jo større er chancen for, at bilen kan sælges til aftalt værdi.

Kan jeg betale bilen fuldt, så ydelse bliver mindre?

SKAT har fastsat nogle regler omkring afskrivning med max. 30% af prisen p.a. dog vil vi opfordre dig til at være enormt kritisk, når det kommer til afskrivning af bilen. De fleste leasingselskaber afskriver bilen konservativt (højt), så du kan træde ud af kontrakten uden ekstraomkostninger. Hvis bilen omvendt afskrives for hårdt tilfalder friværdien leasingselskabet, da de er ejeren af bilen! Det er derfor IKKE i din interesse, at bilen afskrives for hårdt! Det handler derimod om at beregne afskrivningen rigtigt, da du ligeledes betaler moms af afskrivningen – penge som forsvinder ud af regnestykket.

Depositum og udbetaling, hvorfor?

Det er forskelligt fra leasingselskab til leasingselskab om du skal betale depositum, mens du altid betaler en førstegangsydelse. Hos os dækker udbetalingen over oprettelse af aftalen samt nedskrivning på bilen.

Hvad sker der ved udløb?

Når din leasingaftale udløber så har du to muligheder. Vi kan lave en ny aftale på baggrund af den nedskrevne værdi, så bilen bliver billigere år for år. Alternativt kan vi hjælpe dig med at sælge bilen igennem vores netværk i Danmark og resten af Europa.

Efter endt leasingperiode er bilen uden afgift og kan derfor sælges i hele Europa.

Hvem ejer bilen?

Det er ikke tilladt, at privatpersoner ejer køretøjer, som indregistreres med forholdsmæssig afgift (flexleasing). Derfor er det leasingselskabet, som ejer bilen.

Forsikring?

I alle vores aftaler tilbyder vi en forsikring igennem et anerkendt forsikringselskab, der er dog nogle forudsætninger der skal være opfyldt. Disse er:
- Min 26 år.
- Min 3 års Skadesfri kørsel
- Det er stadig op til forsikringsselskabet at afgøre om de vil tilbyde forsikring.

Hvorfor skal din bil være ældre end 36 måneder?

Når en bil er blevet 36 måneder gammel falder beregningsfaktoren for afgiften til det lavest mulige niveau, hvilket gør det økonomisk fordelagtigt for dig. Afgiften beregnes på basis af første indregistreringsdato og SKAT kategorisere på følgende måde:
Hvis bilen er mellem 0 – 3 måneder, så er afgiften 2%
Hvis bilen er mellem 4 – 36 måneder, så er afgiften 1%
Hvis bilen er over 36 måneder, så er afgiften 0,5%

Er der km begrænsning?

Hos Nexus Leasing A/S er generelt alle vores aftaler uden kilometerbegrænsning- men vi skræddersyr din afskrivning på bilen ift. hvor mange kilometer du kører om året i bilen.